Den Gamle By i Aarhus – Overnatning, miniferie, weekendophold

Kombinér jeres besøg i eksempelvis Legoland, Lalandia eller Givskud Zoo med en tur til Den Gamle by i Aarhus. Book en overnatning, en miniferie eller et weekendophold på Diagonalkroen, der ligger i krydsfeltet mellem Billund, Silkeborg, Herning og Vejle – og med kun en lille timers kørsel til Aarhus.

Den Gamle By I Aarhus

Den Gamle By i Aarhus – en fantastisk tidsrejse for alle aldre

I Den Gamle By i Aarhus møder I mennesker, der er klædt, arbejder og gebærder sig som i gamle dage. De laver mad, hugger brænde, laver håndarbejde eller ekspederer kunder i butikken. Her kan I stoppe op og få en snak med dem, men pas på - måske bliver I sat til at hente vand ved brønden eller bære affald på møddingen.

Gå tilbage i tiden og start turen i jeres egen eller jeres forældres tid i en bydel med gader, lejligheder, butikker, baggårde og værksteder fra 1970'erne. Her i 70'er-kvarteret kan I blandt andet kigge ind til radio- og tv-forretningen Pouls Radio, minimarkedet, gynækologen, børnehaven og frisøren.

Den ældste del af Den Gamle By er som en mindre dansk købstad med huse, haver, boliger, butikker og værksteder. Bygningerne stammer fra byer i hele Danmark og er genopført på museet. Fra april og resten af året kan I møde mennesker fra dengang i køkkener, stuer og i købmandsbutikken.

I 1927 er byen blevet moderne med biler, fortove, gadelamper, telefontråde og gavlreklamer. Kvarteret i Den Gamle By har en isenkramforretning, en boghandel, Schous sæbehus, posthus, telefoncentral og flere boliger fra før 1930'ernes krise satte Danmark i stå.

Den Gamle By overnatning, mineferie eller weekendophold

Book en overnatning med blot en times kørsel til Den Gamle By i Aarhus. Bestil en miniferie, et weekendophold eller en enkelt overnatning på Diagonalkroen.